All that jazz and film!

Artikeltype: Klumme

Tema: Kultur og Underholdning

Min glæde for jazz er i mit blod fra min kære Papa, der var en stor jazz-connaisseur og min kærlighed for film blev tidligt markeret med mange biografbesøg og mit valg af Film og TV istedet for at følge de fleste klassekammeraters valg i 3G med filosofi. Personligt syntes jeg ikke det var et svært valg og da det tilmed viste sig at min lærer i Film og TV (den samme som, uden videre succes, havde gjort sit bedste for at lære mig latin i 1G), hurtigt blev min yndlingslærer og, med stor succes, gavmildt videregav sin passion for film til mig, så jeg i flere år ikke kunne se en film uden at gennemanalysere den, efter 1 år med at se og gennemse værker af mestrene Hitchcock, Brian de Palma og Kubrick.
Derfor var jeg heller ikke jublende glad da min mand endeligt tog på forretningsrejse til Paris i præcis samme uge som Beirut’s Jazz Festival og Beirut’s Internationale Film Festival.
Sagen var så blot den, at han i flere måneder havde prøvet at planlægge rejsen og jeg hidtil havde næsten tryglet ham om snart at smutte til Paris (med min indkøbsliste til mine yndlingsbutikker i bagagen!), så jeg kunne jo ikke så nemt bede min mand om at udsætte en uges møder så jeg kunne more mig.
 
Søndag aften
Hvad gik jeg så glip af som pludselig alenemor? Ingen mindre end Nat King Cole’s bror, Freddy, der med sit fantastiske udtryksfulde Freddy Cole Quartet, spillede for fuld hus på den sidste aften af Jazz Festivalen i Beirut Souks. Papa ville have elsket at se ham spille.
 
Det var søndag d. 11 oktober, og istedet for at swinge min fod i takt med en skøn saxofon der spillede i smuk harmoni med pianoet, lå jeg i sengen på en 10 cm. plads der nådigt var givet mig af min 4-årige søn Théo, der sov ved siden af på tværs og derved fyldte de resterende komfortable 2 meter af sengen, mens jeg så, med Théo’s fødder på mit hoved, en (sjælden) dårlig Nicolas Cage film, Knowing (jeg er ikke sci-fi fan!).
 
Min drømmescene
Nu da jeg alligevel er ved at skrive følelsesladet her, kan jeg lige så godt springe ud af skabet og fortælle verden at min passion for film i det sidste år er resulteret i to screenplays. De er hverken solgt eller fået lovning på en producent i Hollywood endnu, men de er skrevet og registreret hos Writers Guild of America, West Coast. Sådan, nu er det ude i det åbne, og det var slet ikke så svært at sige højt! Så forestil dig min sorg da jeg fandt ud af dagen efter, at selveste hjernen bag triologien som (næsten) alle mænd citerer til højre og venstre, Francis Ford Coppola, manden der bragte os The Godfather, havde været i Beirut til åbningsceremonien i Unesco Paladset, og samtidigt fremviste sin nye film Tetro.
 
Scenen hvor jeg foran indgangen til Unesco Paladset på åbningsaftenen, står forventningsfuldt med mit scenario under armen, kalder på Coppola og han vender sig om, lutter smil, og med åbne arme tager imod mine 98 sider, og derved giver mig mit Big Break i Hollywood, forblev i mine drømme. At mit scenario ikke indeholder farlige Sicilianske mafiabosser, men er mere hvad min kommende svoger betegner som en pige film, og nok ikke er Coppolas stil, det er da ligemeget!
 
Bedre held næste år!
Dette års film festival i Beirut endte d. 14 oktober efter 7 dage med masser af film, der alle blev vist i Sofil Metropolis biografen, med undtagelse af åbnings- og afslutningsfilmene, der begge blev fremvist i Unesco Paladset. Blandt filmene i Sofil biografen, var der Jim Jarmusch’s The Limits Of Control, og selvfølgeligt så jeg hverken den, alle de andre, eller Ang Lee’s afslutningsfilm Taking Woodstock. For dem der ikke er bekendte med Ang Lee, kan jeg fortælle at han vandt Oscar for Best Director i 2006 for Brokeback Mountain, filmen der gjorde os alle bekendte med australske Heath Ledger.
 
Aftenens store vinder blev Cherien Dabis, der fik 2 priser for sin debut film Amreeka; Best Director og Best Feature Film – Audience Vote. Cherien Dabis, der før har været instruktør på Showtime serien The L Word, præsenterede tidligere på året sin film Amreeka på Sundance Film Festival, der hvert år afholdes i januar i snefyldte Utah.
Forhåbentligt får jeg bedre held næste år ved en af Beirut’s spændende kulturelle festivaler, hvis blot min mand kan rejse en anden uge i oktober!