Skrid dog hjem!

Artikeltype: Klumme

Tema: Dansk i Verden og Integration

Hver dag starter på samme måde. Min medstudievært på MermaidRadio, Torben Wilkenschildt, og jeg følges ad på arbejde. Han henter mig klokken 8.01 (grunden til det ene minut er, at jeg konsekvent altid kommer for sent. Sådan lidt 'fashionably late' – undskyld Torben).
 
Dyt og kør
Men inden vi tager sådan 'rigtig' på arbejde, holder vi ind ved tanken og får kaffe, croissant, cigaret (kun Torben - jeg selv kan ikke ryge så tidligt) og en snak om dagens program. Hver dag.
Her i Spanien parkerer man bilerne sådan lidt laissez-faire-agtigt. De holder lidt her og der og alle vegne, men det udgør sjældent et alvorligt problem. Hvis en anden bil blokerer, dytter du bare, og fluks kommer ejeren og flytter bilen.
Den specielle dag, som jeg nu vil fortælle om, var der egentlig ret god plads til bilerne, så det undrede os lidt, da vi kom ud og så, at en bil var parkeret lige bag vores. Men hva' skidt - vi sætter os ind og dytter lidt.
 
Skrid hjem din X#%*WX?#*
Så dytter vi lidt mere. Og mere. Venter lidt. Dytter igen. Til sidst holder vi hornet i bund et stykke tid. Intet sker. Vi venter vel i godt fem (relativt larmende) minutter, og til sidst kommer en kvinde slentrende ud - altså vi snakker tiden ved tandlægen går hurtigere end denne dame!
Torben kører vinduet ned og spørger: Har du ingen respekt?
Jeg syntes, det var et meget godt spørgsmål, som jeg for så vidt også efterlyste et svar på, men huha - det faldt ikke i god jord.
Hun stopper nu helt op og begynder at råbe og skrige om, at vi bare skal skride hjem, hvor vi kommer fra og andre lignende elskværdigheder. Torben lukker stille og roligt vinduet igen. Den rasende, racistiske dame skriger videre, så spyttet står om hende. Vi tør nu nærmest ikke at kigge på hende.
 
Hun har vel ret...
Det er bare så ubehageligt. Jeg sidder og får helt ondt i maven. Især af at tænke på, hvordan indvandrere har det i Danmark, når de får besked på, at tage en – for os – ligegyldig hovedbeklædning af eller bare skride ”hjem”. Eller når tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale formulerer sig inden for terminologien 'Os & Dem'.
Puh – det må være vanskeligt at føle sig velkommen. At lysten til integration mindskes proportionelt ved kravet om assimilation og følgelig ender i eksklusion, kan vel næppe komme bag på nogen. Jeg bor i Spanien, arbejder på en dansk arbejdsplads i et skandinavisk center, jeg taler med, om og til danskere hver dag og savner dem i Danmark. Jeg er dog flyttet væk fra ghettoen (område med danskere og englændere) og bor nu i et fuldstændig spansk miljø, men jeg taler ikke sproget.
Måske har vred, spyttende, racistisk tankstations-dame fat i noget... Men jeg kan altså rigtig godt li' at være her. Og vi dyttede jo altså kun lidt. Og selvom jeg måske ikke er så skarp til sproget, så forstod jeg altså klart og tydeligt, hvad hun råbte til mig. Giv mig et par måneder, og så kan jeg måske svare igen!
 
Har du nogensinde oplevet noget lignende?